Alle instruktører til SPORT2Life 2019

Martin Hansen
Kører Fra kl 09:00-09:50
Jeg er 45 år og er wattbike instruktør til daglig i Lifeclub Ringsted. Timerne er altid bygget op omkring energien og skiftene i musikken. Musikgenrer er stortset altid bygget op af fede remixes og den mere trance prægede musik.
Jørn Lauritzen
Kører Fra kl 10:00 - 10:50

Jeg hedder Jørn, er 51 år og har kørt som instruktør nu i omkring 10 år.
Jeg har tidligere kørt som instruktør i Fitness World Holbæk, Go2Fitness Holbæk og Jyderup foreningsfitness.
Nu til dagligt kører jeg i Go Form Kalundborg.
Jeg har kørt en del events og er kendt for at køre hårde timer uden pauser. Min musik er næsten altid bygget op af fede remixes med cool house musik med tung bas.
Mine timer afspores ofte af mine mange timer på asfalten som landevejsrytter, hvor jeg blandt andet har cyklet et par gange med Team Rynkeby til Paris og i 2018 var med på Cykelnerven for første gang. I 2019 ser jer nu frem imod rollen som holdkaptajn på Cykelnerven Midtsjælland sammen med Peter.

Katja Petrea Bramsted
Kører Fra kl 11:00-11:50

Jeg arbejder til daglig som sygeplejerske på RH. Har undervist i spinning i 16 år. Mine timer er kendetegnet ved skæv humor og intensive intervaller. Det skal være sjovt at træne, men det skal også være effektivt - fuld udbytte af den tid, man investerer i bikelokalet. Jeg kører næsten altid til musik, som folk kender fra deres benvarmer-dage eller Buffalo-tid.

Jens Romario Skov Gottschalk
Kører Fra kl 12:00-12:50

Jeg glæder mig til igen at være med til et bike-event der støtter en god sag.
Når jeg er på podiet, lover jeg rytmerne får folk i super godt humør og vi danser os igennem timerne på cyklen
Timerne er foregår med ikke så mange pauser men med hårdt tråd og en masse intervaller.
Jeg er med på dette event og støtter 100% op om det, da alle på en eller anden måde har denne forfærdelige sygdom inde på livet.
Jeg kan næsten ikke vente med og give den max gas på podiet.
Jeg har en del erfaring med og være på podiet men hver gang har jeg sommerfugle i maven over at få lov til og støtte en god sag. Vi ses til fede rytmer og gang i pedalerne.

Johnny Roland
Kører Fra kl 13:00-13:50

LifeClub Roskilde - Sport2Life
Johnny er bagmanden bag Sport2Life. Han er samtidig en af Danmarks mest brugte og vellidte instruktører, med et hav af events bag sig. Han er kendt for sit gode og smittende humør og sit nærvær på scenen. Johnny kommer i den grad altid ud over scenekanten. Musikken og programmet spiller en stor rolle som deltager, og den vare bliver leveret med gejst og glæde, hvad end det er på events eller i Lifeclub i Roskilde, Johnny er på podiet

"Spinning isn´t a hobby for me, it´s my INNER PEACE"
El`Diablo

Dennis Marquardt
Kører Fra kl 14:00 -14:50

Dennis er den sejeste instruktør i Nordjylland. Du ved der, hvor traktortræk er noget med at binde et tov i en traktor og se hvem der er stærkest! Dennis er selv event arrangør, Har et KÆMPE smil på læben - og er garant for en super fest - uanset hvilken scene, han sidder på...

Brian Vallentin Bubic Frederiksen
Kører Fra kl 15:00 - 15:50

Mit navn er Brian Vallentin Bubic Frederiksen, jeg er 37 år og bor i Brøndby jeg har dyrket spinning/bike de sidste 9 år, alle år som instruktør. pt underviser jeg fast i Fitness world på jagtvej og i Hvidovre st. center. Jeg elsker at sidde på cyklen og bare have en fest.... jeg tror på det er vigtigt, at selvom træningen er benhård, så skal der være plads til at kunne trække på smilebåndet undervejs. Min musik er meget varierende og er med til at bestemme hvordan programmet udfolder sig. Selv elsker jeg at træne og når tiden er til det, så er det altid fedt at springe med på en af mine kollegaers timer. På min time kan du forvente en del landevejskørsel, inden vi rammer et par lækre stigninger med et par gode udfordringer. Musikken vil være varieret og sætte tempoet for turen.

Anders Djurhuus
Kører Fra kl 16:00 - 17:00

Anders kører til daglig i Lifeclub i Roskilde og er meget brugt til diverse events i hele landet. Du kan altid forvente en fest med masser af rock, fede beats og smil på læben hele vejen! Anders er blevet bedt om at slutte festen af - og herfra kan vi kun på forhånd sige UNDSKYLD! 🙂